Indretmedstil.dk

Hvordan dækker du et flot julebord?

Et flot julebord – Sådan dækker du det. Juleaften er for mange noget helt særligt, og julemiddagen fortjener et flot dækket bord. Et flot dækket bord vil udstråle, at du har gjort noget ekstra ud af middagen, og det vil ofte være det første, som dine gæster lægger mærke til. Faktisk kan du nemt skabe et smukt julebord ved hjælp af få elementer.

Artiklen indeholder reklame- og annoncelinks

Hvordan dækker du et flot julebord til den perfekte juleaftaen?
Få inspiration til at dække et flot julebord

Mangler du inspiration til et smukt julebord, kan du læse med lige her. Om du er til et julebord i en traditionel stil, et farverigt bord, det minimalistiske eller det elegante, så kan du finde inspiration til årets julebord i artiklen nedenfor.

Vælg et tema til et flot julebord

Der er mange måder at dække det perfekte julebord på. Nogle kan godt lide at følge traditionerne og dækker det samme julebord hvert år, mens andre går efter et nyt tema fra år til år. Før du går i gang med forberedelserne til dit julebord, bør du først og fremmest gøre dig nogle tanker omkring, hvilket tema du ønsker.

Det traditionelle julebord

Er du mest til det traditionelle julebord, kan du vælge den klassiske løsning. Dekorér i hvide, grønne eller røde farver. Pynt eventuelt med bordet med gran, kogler eller julekugler. Pynt desuden bordet med lys, så det skaber en hyggelig stemning.

Det farverige julebord

Et flot julebord behøver ikke altid at være det traditionelle i hvide, grønne eller den klassiske julerøde. Du kan skabe et farverigt julebord med masser af personlighed. Et farverigt julebord kan sagtens være elegant og på samme tid emme af jul og hygge.

Du kan eksempelvis tage udgangspunkt i din yndlingsfarve, hvis du ønsker en farverig borddækning. Når du har besluttet dig for en farve, kan du vælge at kombinere med denne farve med en eller flere komplementærfarver. På den måde vil du få et mere interessant julebord, og det vil skabe et samspil uden det bliver rodet at se på.

Det hvide og minimalistiske julebord

Måske du er til et enkelt julebord uden for meget farve, så kan du vælge den hvide og minimalistiske stil. Dekorer bordet i hvide farver, herunder dug, service og blomster. Sæt eventuelt hvide hortensiaer i små vaser og tilsæt lidt gran, så der stadig er en snert af jul over borddækningen. Desuden kan du pynte med små fyrfadsstager i sølv, for at holde den hvide stil.

Det elegante julebord

Ønsker du et elegant julebord, kan du dekorere bordet med masser af guld og glimmer. Det kan dog være en god idé at vælge service i en hvid farve, så der ikke sker alt for meget på bordet. Har du krystalglas i skabet, er det en god anledning til at hive dem frem for at fuldende elegancen ved dit julebord.

Tænk over detaljen

Det er vigtigt, at du tænker over detaljen, når du skal pynte et flot julebord. Du kan bruge stofservietter, da det vil skabe en luksuriøs oplevelse. Fold servietterne ensartet, så du skaber et flot udtryk. Fold dem simpelt ved at folde dem på midten og bind eventuelt et bånd rundt om. Du kan også folde servietten som et juletræ.

Brug naturen i din borddækning

Du skal altså også gøre dig overvejelser omkring, hvilken dekoration der skal være på bordet. For at skabe en hyggelig stemning, kan du overveje at bruge friske grene, som du finder i naturen.

Det er selvfølgelig ikke kun til jul, bordet skal være pyntet pænt. Tjek også artiklen om borddækning til andre sammenkomster.

Få svaret på 2 ofte stillede spørgmål

Hvilke farver er mest populære på julebordet?

Hvis du pynter et traditionelt julebord er pynt i hvide, røde og grønne farver mest brugt. Det kan være hvide stearinlys med dekorative grangrene og kogler og en rød juledug. Bestil og lysestager i guld og sølv giver bordet et ekstra elegant look.

Hvad skal der være på julebordet?

Mange bruger ting fra naturen på julebordet. Grangrene, grankogler og grene fra et lærketræ er meget populære. Du kan også bruge mos og røde bær eller blomster.